Posts Tagged ‘fremtiden’

Nye huse skal oplyses af naturligt lys

Wednesday, January 14th, 2009

Menneskets øjne er tilpasset il lyset som det kommer til os når vi opholder os udendørs. Vi finder denne form for sammensætning af lys mere behagelig end det lys som vi får når vi befinder os inden døre. Indendørs lys består af en blanding af kunstigt lys (og her er det værste neon rør) samt udendørs lys som er blevet reflekteret flere gange inden det møder vores øje. Jo flere gange lyset reflekteres jo flere stråler vil blive sorteret fra og man får dermed et mere ”fattigt” eller ”udpint” lys. I takt med at isolering af huse effektiviseres kan man tillade sig at indsætte større og større vinduespartier og netop dette er noget som VELFAC arbejder intensivt med. Ikke bare i murene, men vi husker jo alle tilbage dengang VELUX lavede deres første ovenlysvinduer som gik deres sejrgang landet over. I fremtiden vil vi se glaspartier – også i lofterne.

Meningen er nemlig at vi i fremtiden skal have store vinduespartier, som giver et behageligt inde lys, men også er med til at give rummene en bedre kobling med omgivelserne og føles større. Vil man endelig kukke lys ude, eksempelvis på lange sommerdage kan man benytte skodder eller lignende teknologier.

VELFAC bygger energineutralt hus i 2009

Saturday, December 20th, 2008

VELFAC er lige nu i gang med at bygge energineutrale huse. I praksis går det ud på at kombinere jordvarme med solvangere og fleksible facader, varmefangere og alskens andre smarte teknikker, der tilsammen sørger for at huset bliver fuldstændigt selvforsynende, sågar eksporterende, med energi.

Spar penge og benzin
Det betyder faktisk at man også kan spare for at betale for benzinregningen. Hvordan? Simpelthen ved at anskaffe sig en elbil, som man lader op med overskudsstrøm. Men kan naturligvis også vælge at sælge denne strøm til en favorable pris til naboen, hvis man ikke har brug for den.

Testhus i 2009
Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himmelen og huset står først klar til indflytning af en testfamilie i marts 2009. Derfor kan vi ikke med sikkerhed vide om VELFAC huset vil fungere i praksis. Men alle beregningerne peger i den retning. Det vil dog være mærkeligt hvis alt bare fungerer fra første dag.

Fremtiden
Det er ihvertfald et stort skridt i den rigtige retning og mon ikke vi kan regne med at alle nybyggede huse om 10-20 år er særdeles energineutrale? Det eneste vi ikke ved er jo lige prisen. For hvis det koster 10 millioner kroner at bo energineutralt kan det afholde mange fra den slags investeringer. Men med tiden vil det jo blive billigere og billigere når teknologien udvikles og forbedres.

Hvem er VELFAC
VELFAC er en dansk virksomhed, under selskabet VKR holding A/S. Holdingselskabet står blandt andet også bag produkter som Velux, Rationel samt en række lignende produkter. VELFAC producerer hovedsageligt facadevinduer. Virksomheden beskæftiger ca. 1000 medarbejdere i Nordeuropa og har hovedsæde i Ringkøbing i Vestjylland. Virksomheden er grundlagt af bygningsingeniøren Villum Kann Rasmussen.

Aluminiumsvinduer skal ikke vedligeholdes

Tuesday, December 16th, 2008

Det kan være et ganske hyggeligt sommerprojekt at gå og slibe vinduer ned og male dem nye farver og dermed give ens hus et nyt udseende. Omvendt får man dog sjældent tager sig sammen til at få ordnet vinduerne før det er for sent og så bliver det pludseligt en mere omsiggribende affære at skulle vedligeholde trævinduer.

Aluminums fordele
Vinduer af aluminium, eksempelvis af typen Velfac, skal ikke vedligeholdes på samme måde som trævinduer. Et trævindue har brug for udendørs maling for at det ikke nedbrydes. Et aluminiumsvindue er derimod oftest malet fordi folk ikke ønsket det rå og metalliske udtryk, som et metal nu en gang giver. Selve malingen af vinduet har altså ingen betydning for funktion eller levetid og dette er klart en fordel.

Ulemper ved træ
Skulle der på inderside såvel som ydersiden af vinduet være tendens til skidt og skimmelsvamp kan man meget nemt rengøre et aluminiumsvindue. Trævinduer har det med at suge vand og der vil ofte være sprækker og furer hvor man ikke kan få skidtet ud fra. Dette giver altså nemmere grobund for skimmel.

Aluminiumsvinduer er nok fremtiden
Alt i alt tyder det på at aluminium kan gå hen og erstatte træ som det primære materiale i vinduer. Der er dog en meget længere tradition for trævinduer og dette betyder at stadig er god mulighed for at udvikle og forbedre vinduer af aluminium.