Posts Tagged ‘2009’

VELFAC bygger energineutralt hus i 2009

Saturday, December 20th, 2008

VELFAC er lige nu i gang med at bygge energineutrale huse. I praksis går det ud på at kombinere jordvarme med solvangere og fleksible facader, varmefangere og alskens andre smarte teknikker, der tilsammen sørger for at huset bliver fuldstændigt selvforsynende, sågar eksporterende, med energi.

Spar penge og benzin
Det betyder faktisk at man også kan spare for at betale for benzinregningen. Hvordan? Simpelthen ved at anskaffe sig en elbil, som man lader op med overskudsstrøm. Men kan naturligvis også vælge at sælge denne strøm til en favorable pris til naboen, hvis man ikke har brug for den.

Testhus i 2009
Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himmelen og huset står først klar til indflytning af en testfamilie i marts 2009. Derfor kan vi ikke med sikkerhed vide om VELFAC huset vil fungere i praksis. Men alle beregningerne peger i den retning. Det vil dog være mærkeligt hvis alt bare fungerer fra første dag.

Fremtiden
Det er ihvertfald et stort skridt i den rigtige retning og mon ikke vi kan regne med at alle nybyggede huse om 10-20 år er særdeles energineutrale? Det eneste vi ikke ved er jo lige prisen. For hvis det koster 10 millioner kroner at bo energineutralt kan det afholde mange fra den slags investeringer. Men med tiden vil det jo blive billigere og billigere når teknologien udvikles og forbedres.

Hvem er VELFAC
VELFAC er en dansk virksomhed, under selskabet VKR holding A/S. Holdingselskabet står blandt andet også bag produkter som Velux, Rationel samt en række lignende produkter. VELFAC producerer hovedsageligt facadevinduer. Virksomheden beskæftiger ca. 1000 medarbejdere i Nordeuropa og har hovedsæde i Ringkøbing i Vestjylland. Virksomheden er grundlagt af bygningsingeniøren Villum Kann Rasmussen.