Archive for the ‘velfac’ Category

Gode erfaringer med Velfac

Monday, July 6th, 2009

Velfac er en del af VKR gruppen som også har brands som VELUX. Mange kan sikkert fritstes til at tro, at Velfac er det samme som VELUX. Men velfac har et andet fokus.

Grunden til at velfac sikkert reklamere er fordi vi opholder os mere indenfor og med Velfacs mission om, at deres vinduer skal skabe lys, så er det netop overgangen fra sommer til efterår, hvor vi bemærker, at der er mindre lys. Her kommer velfac ind i billedet.

Sikkert også derfor man har været sponsor for vejret i det vejret har en afgørende betydning for om der kommer lys ind af et VELFAC vindue.

Velfac har med deres grønne logo signaleret miljørigtige matarialer. Velfac er desuden en virksomhed, hvor moralen i deres produkter spiller en rolle hvis man ser på velfac hjemmeside.

Lys arkitekt modtager legat

Sunday, January 11th, 2009

Når en virksomhed som VELFAC for en stor dels vedkommende tjener sine penge ved at lave innovative vinduesløsninger er det oplagt at holde godt øje med hvad der foregår på landets to arkitektskoler, altså den i Århus og København.

Uddeler legat umotiveret
Faktisk er VELFAC med i en komite som kalder sig LYSnET. Denne komite giver legater til studerende som har udmærket sig ved at nytænke lys i boligen eller andre former for bygninger. Gruppen består også af undervisere og forskere på offentlige institutioner. Man kan ikke søge om legatet men gruppen indstiller selv de nominerede, som typisk er afgangsstuderende, som vurderes ud fra deres sidste afgangs projekt.

Win Win situation
For VELFAC må man sige at det er smart for udover at medvirke til at de studerende får lyst til at arbejde med lys, da det jo anerkendes som værende vigtigt, så betyder det også at VELFAC holder fingeren på pulsen og kan spotte og muligvis rekruttere ny udklækkede talenter.

Sidste års vinder vandt for sit projekt om at tænke dagslys mere ind i moderne byggeri. Dette er en trend vi ser i dag, hvor større og større vinduespartier er at finde i bygningerne.

Passive huse bliver fremtiden

Friday, January 9th, 2009

Teknologiens hastige udvikling betyder at intet er som det plejer at være. Den ene dag skal man have fjernevarme, den anden dag er et elvarme, så naturgas, så jordvarme, så solvarme. Men i fremtiden skal vi højst sandsynligt have en kombination af alskens varmemetoder for på den måde hele tiden at kunne udnytte ressourcerne mest optimalt.

Bolig for livet
På de sydligere bredde grader har man længe eksperimenteret med alskens former for passiv huse, altså huse som ikke kræver andet energi end den naturen så at sige leverer, men dernede syd på er klimaet jo også mere favorabelt. Lunere vintre og mere sol. Det betyder at der er nemmere at sikre sig en behagelig opholdstemperatur indendørs. Men det er også nemmere at få solfangere til at producere elektricitet. Men et nyt dansk initiativ, som er et tværfagligt projekt mellem Århus kommune, VELFAC og tegnestuen Aart skal nu sparke gang i de danske passiv huse. Der findes mange forskellige VELFAC produkter.

Strøm og varme
VELFAC huset er et dejligt stort hus på 190 M2 og er derfor tænkt som et klassisk familie hus, hvor mor og far hver dag tager bilen og kører på arbejde. Derfor er der et massivt antal solfangere som kan lave strøm til at lade elbilerne op. Derudover skal der jo benyttes strøm i husholdningen, men varmeanlægget skal også bruge strøm. Det er nemlig jordvarme og her skal man bruge strøm til at pumpe det opvarmede vand fra jorden ind i huset, men det afkølede vand pumpes ned i jorden igen.

Læs mere om Velfac huset her

VELFAC bygger energineutralt hus i 2009

Saturday, December 20th, 2008

VELFAC er lige nu i gang med at bygge energineutrale huse. I praksis går det ud på at kombinere jordvarme med solvangere og fleksible facader, varmefangere og alskens andre smarte teknikker, der tilsammen sørger for at huset bliver fuldstændigt selvforsynende, sågar eksporterende, med energi.

Spar penge og benzin
Det betyder faktisk at man også kan spare for at betale for benzinregningen. Hvordan? Simpelthen ved at anskaffe sig en elbil, som man lader op med overskudsstrøm. Men kan naturligvis også vælge at sælge denne strøm til en favorable pris til naboen, hvis man ikke har brug for den.

Testhus i 2009
Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himmelen og huset står først klar til indflytning af en testfamilie i marts 2009. Derfor kan vi ikke med sikkerhed vide om VELFAC huset vil fungere i praksis. Men alle beregningerne peger i den retning. Det vil dog være mærkeligt hvis alt bare fungerer fra første dag.

Fremtiden
Det er ihvertfald et stort skridt i den rigtige retning og mon ikke vi kan regne med at alle nybyggede huse om 10-20 år er særdeles energineutrale? Det eneste vi ikke ved er jo lige prisen. For hvis det koster 10 millioner kroner at bo energineutralt kan det afholde mange fra den slags investeringer. Men med tiden vil det jo blive billigere og billigere når teknologien udvikles og forbedres.

Hvem er VELFAC
VELFAC er en dansk virksomhed, under selskabet VKR holding A/S. Holdingselskabet står blandt andet også bag produkter som Velux, Rationel samt en række lignende produkter. VELFAC producerer hovedsageligt facadevinduer. Virksomheden beskæftiger ca. 1000 medarbejdere i Nordeuropa og har hovedsæde i Ringkøbing i Vestjylland. Virksomheden er grundlagt af bygningsingeniøren Villum Kann Rasmussen.

Nutidens vinduer er materiale hybrider

Tuesday, December 16th, 2008

I langt de fleste ældre vinduer er hele rammen lavet af træ. Træ er et fremragende materiale til at lave vinduer af, men det kræver dog også vedligeholdelse. Hvis man imidlertid vedligeholder et trævindue kan det i princippet holde i flere hundrede år, hvis træet altså var af en ordentlig kvalitet.

For dovne til træ udvendigt
Vi ved alle at træ kan rådne, sprække, vride sig og give ophold for alverdens svampesporer og skimmel. Derfor er det vigtigt at vedligeholde trævinduer. Dette glemmes dog i særlig høj grad i etagebyggeri, hvor det er besværligt at få adgang til vinduets yderside. Her ses ofte meget  og forvredne vinduer, som oftest kan give problemer med træk. Disse burde skiftes ud med vinduer af Velfac typen med aluminium udvendigt. På den måde undgår man at være afhængig af løbende vedligeholdelse. Et aluminiumsvindue kan, efter sigende, godt klare 30 år uden vedligeholdelse.

Træ indvendigt
Mange kan dog godt lide træ. Det giver et mere roligt og organisk indtryk end aluminium og derfor vælger mange producenter, såsom Velfac, at udføre vinduets inderside i træ. Dette er også smart, da metal er mere temperaturfølsomt end træ. Dermed undgår man tendenser til kondens på rudens inderside og det er jo praktisk.

Aluminiumsvinduer skal ikke vedligeholdes

Tuesday, December 16th, 2008

Det kan være et ganske hyggeligt sommerprojekt at gå og slibe vinduer ned og male dem nye farver og dermed give ens hus et nyt udseende. Omvendt får man dog sjældent tager sig sammen til at få ordnet vinduerne før det er for sent og så bliver det pludseligt en mere omsiggribende affære at skulle vedligeholde trævinduer.

Aluminums fordele
Vinduer af aluminium, eksempelvis af typen Velfac, skal ikke vedligeholdes på samme måde som trævinduer. Et trævindue har brug for udendørs maling for at det ikke nedbrydes. Et aluminiumsvindue er derimod oftest malet fordi folk ikke ønsket det rå og metalliske udtryk, som et metal nu en gang giver. Selve malingen af vinduet har altså ingen betydning for funktion eller levetid og dette er klart en fordel.

Ulemper ved træ
Skulle der på inderside såvel som ydersiden af vinduet være tendens til skidt og skimmelsvamp kan man meget nemt rengøre et aluminiumsvindue. Trævinduer har det med at suge vand og der vil ofte være sprækker og furer hvor man ikke kan få skidtet ud fra. Dette giver altså nemmere grobund for skimmel.

Aluminiumsvinduer er nok fremtiden
Alt i alt tyder det på at aluminium kan gå hen og erstatte træ som det primære materiale i vinduer. Der er dog en meget længere tradition for trævinduer og dette betyder at stadig er god mulighed for at udvikle og forbedre vinduer af aluminium.

Velfac bekæmper krise med nye produkter

Thursday, December 11th, 2008

Vinduesfabrikanten Velfac har med den aktuelle krise i byggesektoren været tvunget til en større fyringsrunde, men nye produkter skal vinde den danske fabrik markedsandele.

Efter flere års markant vækst i omsætning og medarbejderstab har krisen i byggesektoren også ramt den danske vinduesfabrikant Velfac hårdt. Mere end 200 medarbejdere er blevet fyret fra fabrikken i Ringkøbing. Men Velfacs nye administrerende direktør, Finn Jespersen, har en plan: Han vil vende den aktuelle krise i byggesektoren til en fordel ved at introducere nye produkter, som skal vinde Velfac nye internationale markedsandele.

”Det er en hård tid, Også for vores konkurrenter. Derfor handler det om, at vi skal ind og tage deres markedsandele, så vi bliver nummer et og to på det nordeuropæiske marked”, siger Finn Jespersen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Han satte sig for nylig i Velfacs direktørstol, efter den hidtidige direktør Jesper Petersen som direktør blev ansvarlig for salget i Østeuropa.

Finn Jespersen fortæller, at Velfac har investeret i nye maskiner, der vil gøre produktionen mere effektiv, og det vil komme kunderne til gode.

”Velfac forsvinder ikke. Vi fortsætter med også at investere. I januar introducerer vi produkter, der vil sætte nye standarder for branchen. Vi vil snart introducere et vindue, som giver kunden en endnu bedre ydelse til samme pris og dermed muligheden for at spare flere penge på varmeregningen”, siger Finn Jespersen.

Aluminiumsvinduer er billigst i længden

Tuesday, December 9th, 2008

Vinduer af Velfac typen er typisk lidt dyrere end traditionelle trævinduer.  Derfor vælger mange boligforeninger og husejere vinduer af træ. Man skal bare gøre sig klart at træ har visse begrænsninger set i forhold til aluminium.

Træ skal males jævnligt
Trævinduer bør som minimum males hver femte år. Dog vil især vinduer som modtager megen regn, sol, vind og blæst måske skulle males oftere. Men hvor tit er det lige at man får malet vinduer? Det er typisk noget man iværksætter når skaden er sket.

Men hvis man husker at vedligeholde trævinduer er de fine. Man skal dog huske på at dette vedligeholdelsesarbejde nok går fint i etplansvillaen, men i boligkomplekser og etagebyggeri vil det som hovedregel kræve professionelle malere og opsætning af dyre stilladser.

Aluminiums fordele
Et Velfac type vindue er i sagens natur yderst resistent overfor vind og vejr. Aluminium er at meget taknemmeligt materiale og hvis man opsætter disse vinduestyper kan man regne med ikke at skulle foretage vedligeholdelse i de næste 30 år.

Man kan naturligvis ikke undgå at skulle tjekke vinduerne igennem, men selve vinduet bør ikke have behov for vedligeholdelse. På den måde er der rigtig mange penge at spare også selvom anskaffelsesprisen er en smule højere.

Familie flytter ind i fremtidens hus

Thursday, December 4th, 2008

Nul udgifter til el og varme. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men bliver nu virkelighed for en familie, som næste forår flytter ind på prøve i fremtidens hus fra Velfac, hvor energimåleren kører baglæns.

Til foråret næste år flytter en dansk familie for første gang nogensinde ind i et hus, der er selvforsynende med energi.

Fremtidens hus er udviklet af den danske vinduesfabrikant Velfac og står indflytningsklar fra midten af april 2009, hvor en testfamilie flytter ind.

Ikke nok med at huset produktion af varme og energi betyder penge sparet på el- og varmeregningen. Velfacs hus producerer så meget el og varme, så energimåleren kører baglæns og giver et sådant overskud, at også naboen kan få glæde af det.

Testfamilien skal i løbet af et år være med til at udvikle og afprøve forskellige strategier til intelligent styring af boligen i et samarbejde med Alexandra Instituttet, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Ingeniørskolen i Århus. Det sker blandt andet ved løbende at måle energiforbrug, lysniveau og luftkvalitet for at se, hvordan øget dagslysindtag og udluftning påvirker sundheden og livskvaliteten i huset.

Velfac afholder i prøveperioden udgifter i huset til blandt andet ejendomsskatter, vand, renovation, rengøring og vinduespudsning. Familien skal til gengæld være parat til nu og da at åbne døren for medierne og til at lade forskere komme ind  dagligstuen.

Dansk fabrikant bygger fremtidens hus

Sunday, November 30th, 2008

Den danske vinduesfabrikant Velfac har udviklet et bæredygtigt hus, som producerer al den energi og varme, som en familie har brug for.

Bæredygtighed og grønne værdier er de seneste år kommet på de fleste danskeres læber. Stigende temperaturer og voldsomme vejrskift har gjort det tydeligt for de fleste, at det er vigtigt at handle og leve med fokus på at være miljøvenlig ved at spare på ressourcerne.

Det mest oplagte sted at tage fat er i privaten, og det er netop, hvad den danske vinduesfabrikant Velfac gør med lanceringen af fremtidens hus.

Velfacs hus opfanger og udnytter lys og varme og producerer den al varme og energi, som en familie har brug for. Dette fremtidens hus er en del af udviklingsprojektet ”Bolig for livet”, som kombinerer energioptimering med komfort og æstetik.

I foråret 2009 står det første hus færdigt i Lystrup ved Århus Kommune, og da vil en familie flytte ind i et år på prøve helt huslejefrit.

Solceller i huset producerer el, og solfangere vil opvarme vandet. Desuden udnytter fremtidens hus fra Velfac også jordvarmen til opvarmning af huset, mens genveksanlæg sørger for en effektiv varmegenvinding og optimerer indeklimaet og energiforbruget. Derfor kan husets beboere helt selv regulere på og bestemme, hvilket  indeklima de ønsker, og de får ingen udgifter til varme og el.

I Århus Kommune har man en forventning om at vokse med 75.000 borgere. Samtidig har kommunen et ønske om at være CO2-neutral i 2030. Derfor har Velfacs projekt med at udvikle og bygge fremtidens hus da også fanget kommunens interesse.

”Vi skal finde byggeformer, der understøtter kommunens mål, og her kan vi bruge ”Bolig for livet”, fordi man i projektet arbejder med vedvarende energi på en helt ny måde”, siger Peter Rasmussen fra Erhvervs- og Byudvikling i Århus Kommune.

Udviklingen af fremtidens hus sker på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem Velfac og Velux og arkitektfirmaet aart samt Esbensen Rådgivende Ingeniører. Det er første gang på disse breddegrader, at der bliver taget initiativ til et sådant bæredygtigt projekt mellem forskellige faggrupper.